Sublim Primitivo fra Manduria
Denne intense rødvin er produceret af 100% Primitivo druer fra Manduria - området der regnes for det bedste område til produktion af Primitivo druer. Druerne til Gocce kommer fra marker hvor vinstokkene er op til 110 år gamle, og druerne herfra er håndplukket og bliver fragtet til vingården i små kasser, så druerne ikke tager skade. Kun de bedste og mest modne af disse druer udvælges til denne vin. Vinen har fadlagret 10 måneder i små franske og amerikanske fade.
Vinen har en mørkerød, næsten helt sort farve. Intense og frugtrige aromaer af modne brombær, sorte kirsebær, blomme og peber, samt hints af chokolade og vanilje fra fadlagringen. Vinen er meget fyldig, sødmefuld, rig og solmoden. Eftersmagen er silkeblød, og den frugtrige smag af moden frugt og de krydrede noter bliver hængende længe - meget længe.
Server vinen ved 16-17° grader for den optimale vinoplevelse, og gerne til retter med rødt kød, vildt, and, lam eller modne oste. Vinen er også den perfekte hyggevin med sin fløjlsbløde, sødmefulde frugtstil..
Kr. 130,- pr. flaske
DRUE Primitivo
ÅRGANG 2016
LAND Italien
PRODUCENT Feudi Salentini
STØRRELSE 75 cl
ALKOHOL PROCENT 14%
REGION Apulien
LAGRING 10 måneders fadlagring
DRIKKES BEDST 2020-2023